Indhold i artiklen
Få en på opleveren i de danske dyreparker
I stedet for at tage på den vilde safari-tur til sommer, som de færreste alligevel har råd til, fordi det koster kassen, og hvor du og familien både skal vaccineres, rejse langt og desuden risikerer solstik og andre ubehageligheder, skulle du overveje at tage familien med til en af de danske dyreparker. Alt efter hvilken en park I vælger, kan I få mulighed for at se de samme dyr, som der er at finde på savannen, og I behøver ikke at betale en formue, eller tage tre uger ud af kalenderen. I stedet kan I sidde trygt i bilen eller gå hyggeligt rundt og opleve de forskellige dyr.
Dyreparker for hele familien
Der findes efterhånden en god portion parker med fritgående dyr rundt omkring i det ganske danske land, og der er rigeligt af dyr at kigge på, og masser af muligheder for at gøre turen til en uforglemmelig fornøjelse for hele familien. De danske dyreparker har fået international klasse og de er store, rige på dyr og oplevelser. Alt efter humør kan du vælge en stor eller en lille zoologisk have, en regnskov, et kæmpe akvarie eller en botanisk have – alle med forskellige dyr, forskellige omgivelser og forskellige muligheder for sjov og ballade for børnene.
Der er plads til hele familien i de danske dyreparker. Lige fra den lille ny til bedstemor eller bedstefar. Så der er plads til, at alle kan få en god fælles oplevelse, når I besøger en af de danske dyreparker.
Dyreparker landet rundt
Hvis du og din familie slet ikke kan få nok, er heldet ude, for der er efterhånden masser af haver eller parker med dyr landet rundt. Hvis du skal forkæle din dyre-glade familie, kan I tage en road-trip Danmark rundt og besøge hver og en – så får I både set et større udsnit af Danmark end mange måske kan prale af at have oplevet, og helt sikkert får I set langt flere dyr og parker i Danmark, end de fleste har.
Danmark har nemlig et ganske højt antal dyreparker godt fordelt over hele landet. Udvalget spænder fra de helt store parker, som trækker besøgende fra både ind- og udland til de mindre parker, hvor publikummet mest er lokalt eller danskere på tur. Så der er noget for enhver smag og ethvert temperament.
Besøg en dyrepark og stress af
En børnefamilie kan typisk være meget stresset i en helt almindelig uge. Der kan være mange ting, der spiller ind, og netop gør hverdagen stressende – huslige pligter, arbejde, børnepasning og fritidsinteresser er med til at gøre hverdagene travle. Derfor kan man nemt glemme at bruge tid med familien til ren afslapning, hvilket bestemt er synd. Man kan derfor med fordel trække én dag ud af kalenderen, hvor man netop prioriterer at lave noget sammen hele familien.
Som børnefamilie, kan en dyrepark derfor være den perfekte løsning. Det er på mange måder lig med en sjov, lærerig, hyggelig og afslappende dag, og man kan i en dyrepark holde sig beskæftiget både som voksen og som barn. For børnene kan det eksempelvis være utrolig sjovt at fodre de forskellige dyr og måske få lov at røre dem – for forældrene kan det være specielt afslappende og hyggeligt, at gå sig en tur i parken, nyde den friske luft og blot koble lidt af fra hverdagens stres.
At tage i dyrepark sammen som familie kan på mange måder styrke sammenholdet og dermed skabe en masse gode minder sammen. På nettet kan man nemt finde den dyrepark, der ligger tættest på én, så man nemt og hurtigt kan komme dertil. Dyreparken er generelt en god måde at få hygget med familien samtidig med, at børnene lærer en masse om de forskellige dyr.